Cemo erstatter deres gamle 200 liter, med den nyere 210 liter model
Producenten Cemo har besluttet at lade den gamle og velkendte 200 liter dieseltank udgå fra januar 2020. Den gode nyhed er dog, de har valgt at erstatte tanken med deres nyere 210 liter dieseltank. Designet er anderledes i forhold til 200 liter ladtanken, men målene på 210 literen er næsten det samme. Faktisk er længden og bredden mindre på en 210 liter diesel ladtank, det er kun højden, der er større. Højdeforskellen er dog kun på 7,5 cm. Udover at være mindre i omkredsen har ladtanken også andre fordele, såsom hvor lidt støj den genererer. Der er selvfølgelig også fordele ved, at den kan indeholde mere diesel end den traditionelle 200 liter ladtank. 210 liter tanken er produceret i enkeltvægget plast, som er designet til at være robust. I Tyskland er der nemlig krav om, at tanken skal kunne fungere efter et fald på 1 meter. Dette krav sikrer en yderst holdbar tank, som decideret har en ubegrænset levetid. Tanken skal dog skiftes, når der er opstået nok slitage at tanken lækker. Udover selve beholderen medfølger visse standardudstyr monteret og klar til brug, når tanken købes. Det eneste som ikke er monteret er slangen og pistolen, som let kan ordnes selv, når du modtager ladtanken. Tanken er godkendt til transport af brændstof til direkte forbrug i forhold til loven i ADR. Denne tilladelse kaldes typisk for håndværkerreglen. Skal du have placeret tanken bag i bilen eller varevognen er der lavet fordybning til gaffellommer, samt bærehåndtag. Yderligere er beholderen formet med fordybninger til fastgørelse med spændebånd. Pumpen yder cirka 30 liter i minuttet og har en 4 meter lang slange. Der er integreret pistolholder, påfyldningsstuds og udluftning med trykaflastning.
41010981